5 indretningstips til den lille lejlighed

Af Hanne Clausen
0 Kommentar

Når man bor i byen, er det ofte lidt trangt med pladsen, og specielt i studieårene bor de fleste af os på meget lidt plads. Så er det vigtigt at få det meste ud af de kvadratmeter man har, så pladsen udnyttes optimalt.

Vi har samlet et par gode tips til at få mest mulig ud af den lille lejlighed eller fx studieværelset, så det ikke opleves helt så småt i det daglige.

Vælg lyse farver

Lyse farver giver illusionen om et stort rum, og omvendt giver et mørkt farvevalg indtrykket af, at rummet er mindre end i virkeligheden.

Det er en god ide at male loft og vægge hvide, og synes du det bliver lidt for sterilt at se på, da kan du vælge at lave den ene væg en anden lys farve som fx lyseblå.

Du kan også vælge et stort foto eller fototapet til en endevæg, og dermed skabe illusionen om et større rum. Her er et eksempel fra sumopix:

billede på væg

Vælg møbler med dobbeltfunktioner.

Du kan vælge en sofa med indbygget opbevaringsplads. Det giver mulighed for at have fx ekstra dyner, sengetøj, rejsekufferter osv. skjult, uden at du behøver at allokere vægplads til skabe.

Det kan også være en god ide at placere nogle hylder helt oppe ved loftet, og bruge denne plads til opbevaring. Det er som regel det sted i rummet, som forstyrrer øjet mindst, og med et par lange hylder, får du hurtigt gjort plads til alle dine bøger, vinflasker, og hvad du ellers har af sager, som du ikke behøver tilgå på daglig basis.

Opbevaring er ofte en udfordring i små lejligheder, da det er småt med plads til skabe og hylder. Det kan være en god ide at gemme opbevaring indeni fx en ottoman. Du finder en lang række smarte skamler og ottomans i Ikea.

 

Ikea ottoman

En ottoman er et godt sted at gemme tæpper, brætspil og lignende. Det er en god ide at vælge nogle af de ting, som du alligevel bruger omkring sofaen, hvor man typisk har sin ottoman stående. På den måde har du netop disse ting ved hånden, når du får brug for dem.

Gem sengen væk i løbet af dagen.

En anden ide er at gemme sengen væk når den ikke er i brug, så du slipper for at skulle bruge de kostbare kvadratmeter til en seng i løbet af dagen.

Der findes mange sjove løsninger som gemmer din seng væk i løbet af dagen, og den mest populære af slagsen er den såkaldte Murphy Bed.

En Murphy bed er en klapseng, som vipper sengen op på væggen i løbet af dagen, så du kan bruge pladsen til fx. skolearbejde, kontorplads, spisestue eller hvad du ellers kan finde på at bruge pladsen til i løbet af dagen.

Her er et billede af en Murphy bed der er klappet op i lodret position:

Muprhy bed
Du kan finde gratis plantegninger og anden information omkring disse senge på MurphyBedHQ.com.

Digitaliser nogle af de ting som optager plads

I skyen er ”kvadratmeterne” en helt del billigere end i lejligheden, og der er masser af ting du kan lægge i skyen, og dermed få lidt mere luft i lejligheden. Det kan fx være DVD filmene og musikhylden med CD’er.

Det gode ved at digitalisere sine ting er, at du har adgang til dem alle steder, og du risikerer heller ikke at miste dem, da de fleste services har 2-3 lag af sikkerhedsbackup. Et af de steder du kan gemme dine ting er Onlime.dk, som er et dansk alternativ til Dropbox konceptet.

Vi håber du kan bruge disse tips til at få mere ud af din lille lejlighed, og har du andre tips og ideer, så er du meget velkommen til at lægge en kommentar nedenfor, og dele den med os andre.

You may also like

Tilføj en kommentar