Få en sund ryg med et par gode vaner

De fleste af os sidder ned det meste af dagen og arbejder foran skærmen. Det bliver til rigtig mange timer i løbet af ugen, og som årene går kan man efterhånden mærke det i ryggen. Det kan fx. vise sig som en træthed i rygmuskulaturen, da den ikke bruges ret meget – specielt om morgenen – som om man lige skal “igang” hver morgen. Det kan også vise sig som decideret ondt i ryggen.

Problemet er som oftest at man sidder og falder lidt sammen på kontorstolen, og får en dårlig arbejdsstilling. Det kan selvfølgelig ikke undgås helt, og man kan jo heller ikke sidde ret op og ned hele tiden, men der er nogle gode tips, som kan være hjælpsomme, når det gælder om at holde sin ryg sund. Det handler ikke kun om at sidde sundt på kontorstolen, det handler også om andre gode vaner. Læs med her.

Hold små pauser

Det vigtigste råd man kan give for en sund ryg, er at tage små pauser, hvor du går en lille tur et minut eller to hver time som minimum. Det er vigtigt at du får strækket kroppen ud. Almindelige strækøvelser som at hæve armene helt op mod loftet, og derefter svinger dem et par gange rundt er med til at løsne godt op i din holdning, og undgå at du bliver for stiv i leddene.

En gang i løbet af arbejdsdagen bør du gå en lidt længere tur. Det kan fx være i slutningen af frokostpausen. På den måde får du brugt alle dine led , så de ikke vænnes til at sidde sammenbøjet på stolen.

Rygere har ofte en sundere ryg end os ikke rygere, hvilket alene skyldes, at de en gang i timen rejser sig og går udenfor. Det kan være en god ide at gøre det samme, naturligvis uden cigaretterne.

Sid rigtigt på kontorstolen

Et andet tip som er almindeligt kendt for de fleste handler om hvordan du sidder på kontorstolen mens du arbejder. Det er vigtigt at du stræber efter at sidde rankt og ikke falder sammen på stolen. I starten vil det føles unaturligt og hårdt, hvis du er typen der er vant til at sidde usundt. Men efterhånden som du retter dig lidt mere op hver dag vil du mærke, at alle de små muskelgrupper i ryggen udvikles, og efterhånden giver dig den støtte du har brug for, til at sidde sundt.

Det er netop alle disse små muskelgrupper, som skal udvikles for at man får en sund ryg. Disse små støttemuskler har rigtig godt af at blive udviklet og brugt dagligt. Det behøver ikke være gennem tunge løft, men blot ved at støtte din egen ryg og holdning, og derigennem få en sund sidde stilling.
At sidde rigtigt på kontorstolen starter dog med at man finder en god kontorstol. Det er ikke let at sidde rigtigt på en kontorstol uden ret mange indstillinger.

Stå op i løbet af dagen

Hæve sænke borde er i dag på langt de fleste arbejdspladser. Men analyser viser, at de fleste hæve sænke borde aldrig hæves og sænkes, og det er en synd og skam. Har dit bord en hæve funktion, så sørg for at benytte det. Har den ikke en hæve / sænke funktion, så byt bord med en på kontoret, som ikke benytter denne funktion, og sørg for at rejse dig mindst en gang om dagen.

En god ide kan være at bestemme sig for at om formiddagen sidder man ned, og efter frokostpausen hæver man bordet, og står op i mindst en times tid. Det vil føles lidt uvant og trættende for benene i starten, og det kan være du skal investere i et par gode sko, som du kan efterlade på arbejdspladsen. Men efter nogle få uger vil du opleve at hele muskulaturen i ryg og ben tilpasser sig, og din ryg udvikler og styrker muskulaturen, så du ikke længere føler dig træt på samme måde i din ryg.

Du finder god vejledning og gode ergonomiske kontormøbler hos: Stokkemøbler og Holmris Online

Kategoriseret i: Sundhed

Om forfatteren:

Hanne Clausen interesserer sig for alt til boligen. Hun elsker at indrette, designe og lave dybdegående research om alle mulige forskellige ting der kan forbedre hjemmet.

Kommentér artiklen