Konfirmationskjolens udvikling – dengang til nu

Det nærmer sig! Det er forår! Flotte hvide kjoler giver genskær i solens stråler. Stolte forældre guider sine børn igennem deres første store fest. Der er taler i massevis og sange digtet på kendte melodier. De efterfølgende mandage løber de unge voksne rundt i det smarte nyindkøbte andendagstøj og trutter i hornene i byens gader. Der er liv og glade dage. Børnene er nu blevet voksne. De er blevet konfirmeret!

Historien bag konfirmationen

Konfirmationen er en kirkelig højtidelighed, som starter mange år tilbage. Det siges, at helt tilbage i 1736 blev konfirmationsritualet indført, som en markering af, at børnene nu skulle træde ind i de voksnes rækker. Derfor skulle de også klædes på som voksne – pigerne i højhalsede og tildækkede kjoler og drengene i bukser, vest og jakke. Dengang var det meget almindeligt, at både drengene og pigerne bruge deres konfirmationstøj efterfølgende når de skulle deltage ved pænere lejligheder.

Pige i kirke

Kulørte konfirmationskjoler

De første år var pigerne klædt i kulørte kjoler og tørklæder, men i 1830’erne mente man ikke denne påklædning var passende til en højtidelig og kirkelig handling. Derfor indførte man ifølge forordningen, at kjolerne skulle være sorte eller hvide. Frem til omkring 1. verdenskrig var det kutyme at kjolen var sort, men herefter dominerede den hvide kjole – ligesom vi kender den i dag.

Skiftende mode

Moden inden for konfirmationskjoler har altså skiftet en del igennem tiden. Fra farverig til sort og så til hvid, men ikke kun farven har ændret sig. Konfirmationskjolerne har fulgt den almindelige mode og er gået mere og mere fra de tildækkede kjoler. I dag er de meget mere bare. Konfirmationskjolernes mode har været med gulvlange kjole til kjoler lige under knæet og i dag ses samtlige modeller med en underdel, der slutter over knæet. Afspejlingen af nutidens mode er også dominerende ved de mange konfirmationskjoler med blonde, hvilket er en tendens som ses i alverdens fashionbutikker.

Pige i flot konfirmationskjole

Konfirmationskjolen anno 2016

Så skal konfirmandpigen være med på konfirmationsmoden anno 2016, så skal hun anskaffe sig en hvid kjole der går lige over knæene. Den skal gerne være lidt prinsesseagtig og have et mindre strutskørt. Overdelen skal bestå af blonde, hvilket dækker den ene eller begge skulder.

Søger du også tips til at finde det rette outfit til Blå Mandag, så tag et kig på guiden her.

Kategoriseret i: Tøj og sko

Om forfatteren:

Hanne Clausen interesserer sig for alt til boligen. Hun elsker at indrette, designe og lave dybdegående research om alle mulige forskellige ting der kan forbedre hjemmet.

Kommentér artiklen