Sådan vælger du den rigtige type barnevogn

Skal I til at være forældre, er der mange indkøb, der skal klares, inden I er helt klar til at få familieforøgelse. Her er en af de store poster selvfølgelig en barnevogn, der kan klare det hele. Men efterhånden er markedet blevet så stort inden for udstyr til babyer, at det kan være svært at finde rundt i, hvad der er bedst for dig at vælge. 

Vi har derfor lavet en guide til dig, hvor du kan læse meget mere om dine forskellige muligheder. Vi fortæller om forskellige typer af vogne til børn. Hos pixizoo.dk kan du finde et af Danmarks største udvalg af barnevogne og klapvogne, og på den måde bliver din søgning også meget nemmere. Du kan nemlig finde alle forskellige typer her. 

Letvægtsbarnevogn

Når vi taler om denne type barnevogn, så er det oftest i form af en klapvogn, at du finder den. Dette er en letvægtsbarnevogn, der er særdeles nem at have med på farten, og som ikke kræver særlig mange kræfter at skubbe rundt med. Det gør den også nem at styre, da du ikke skal bruge så meget vægt for at dreje vognen. Den kan ofte foldes sammen, så den ikke fylder særlig meget. 

En letvægtsbarnevogn kan ikke bruges til helt nyfødte. Barnet skal være en smule ældre for at kunne sidde i vognen og samtidig være spændt godt fast. Nogle modeller har en adapter, hvor du kan installere et bedre sæde. Dog kan det blive en dyr fornøjelse for dig at tilkøbe dette. 

Barnevogn/klapgvogn til fysisk aktivitet

Efterhånden ses mange nybagte forældre med en jogger, der er beregnet til en løbetur, hvor barnet nemt kan være med. Joggeren er yderst behagelig at gå og løbe med, og den er meget nem at styre. Hjulene er nemlig særligt fleksible, og det kan være en stor fordel på især ujævnt underlag. Samtidig er de ofte kompatible med et barnesæde fra bilen. På den måde kan du nemt have den nyfødte med på tur. 

En af ulemperne ved denne type af barnevogn er, at den kan være en tung fornøjelse i forhold til nogle af de andre typer. Samtidig er den ikke nær så praktisk ved transport som ovenstående. Den vil fylde mere, og det kan være en udfordring, hvis I har pladsmangel derhjemme. 


Klapvogn med indbygget barnesæde

Skal det være nemt at komme fra bilen og over i barnevognen, så er det her lige sagen for dig. Her får du en barnevogn, hvor du har en flytbar autostol, der kan påsættes på din barnevogn med en adapter. På den måde slipper du for at vække din baby, når I skal ud af bilen og over i barnevognen. Samtidig vil du spare penge, idet du køber denne barnevogn som et sæt, hvor autostolen følger med. 

En af ulemperne ved denne model er, at barnet hurtigt vil vokse ud af bilsædet. Du skal samtidig have to barnesæder, hvis du har to biler. Den er nemlig ikke til at flytte rundt med, når den først er installeret. 

Den klassiske barnevogn

Når vi taler om en klassisk barnevogn, hersker der sikkert ingen tvivl om, hvad vi mener. Her får du en barnevogn på fire hjul, og hvor du ofte kan tage den øverste del med dig rundt. Det er en af fordelene ved denne model. Nemlig, at du kan lade barnet sove, selvom I skal indenfor. Samtidig er komforten helt i top i denne type af barnevogn. Der vil ofte være en sele installeret i bunden, og det er ideelt, når jeres barn begynder at kunne sidde op. 

En af ulemperne ved denne type er, at den er tung og en smule klodset. Den fylder en del mere end nogle af de andre, og det kan gøre det en smule sværere at køre med offentlig transport. Samtidig vil den fylde meget i bilen, og dermed er det ikke godt, hvis I har pladsmangel. Det gælder for den sags skyld også i jeres bolig. 

Kategoriseret i: Penge

Om forfatteren:

Hanne Clausen interesserer sig for alt til boligen. Hun elsker at indrette, designe og lave dybdegående research om alle mulige forskellige ting der kan forbedre hjemmet.

Kommentér artiklen