Skirejser – En gennemgang af muligheder for nybegynderen

Hvordan planlægger du skirejsen? Hvor og hvordan finder du de billigste skirejser. Skal du køre med bil, bus eller rejse med fly, når du skal på skiferie? Og hvad med skitøj og skiudstyr – hvad er nødvendigt?

Alle disse ting kan du få svar på her i denne guide til skirejser.

Hvornår starter skiferie-sæsonen?

Inden du gør noget, er det selvfølgelig værd at vide, hvornår du egentlig kan komme af sted. Det er klart, at mulighederne er noget begrænsede i juni måned, hvor solen skinner lavt på himlen.

Sæsonen for skirejser starter typisk i slutningen af november og strækker sig til marts måned. Du bør dog være opmærksom på vejret og konsultere det respektive skirejsebureau, hvis du vil være helt sikker på, hvad den rette destination er netop for dig.

Skirejsedestinationer – Lande og populære steder

Skirejser

Herunder er en liste over lande, du kan rejse til, hvis du vil på skiferie:

  • Østrig – Her er St. Anton et meget populært sted. Læs mere om byen på Wikipedia.org.
  • Norge – Her er Mountain Resort Trysil ganske populært.
  • Italien – Limone Piemonte er et af de ældste og smukkeste skisportssteder beliggende i de Maritime Alper.
  • Frankrig – Hvem har ikke hørt om Val Thorens, måske Europas mest snesikre skisportsområde.
  • Sverige – Vores naboland har mange gode områder, som du kan læse meget mere om på VisitSweden.com.
  • Schweiz – En ganske eksklusiv rejsedestination, som ikke mange skirejsebureauer tilbyder.
  • Tyskland – Bad Gastein er et af de sikre valg, hvis du vil på skiferie i Tyskland.
  • Canada, USA, Andorra – De lidt mere “eksotiske” steder at tage på skiferie.

Hvor finder man billige skirejser?

Der er et utal af metoder og tilgange til at finde billige skirejser. Her gennemgår vi nogle af de metoder, der ud fra erfaring virker bedst:

Ski-afbudsrejser og restpladser

At søge efter afbudsrejser og restpladser er efterhånden blevet utroligt populært. Ved at afbudsrejser er der både fordele og ulemper. Typisk skal du være klar til at tage af sted inden for relativt kort tid, hvis du vælger at købe en afbudsrejse; til gengæld kan du gøre en potentielt stor besparelse.

Hvis du prioriterer planlægning over spontanitet, så er en afbudsferie nok ikke noget for dig, men pengene er som oftest en vigtig faktor for de fleste, og derfor kan det alligevel være værd at overveje.

Gør brug af de sociale medier

facebookFolk bruger ikke længere kun Googles søgemaskine og andre gængse metoder til at finde billige skirejser. I disse tider bliver de sociale medler også taget i brug – og i stor stil endda. Især Facebook er pludselig blevet et kolonormt forum, hvor virksomheder og andre interessegrupper tipper dig om rejsetilbud og spændende rabatter.

Skal du udnytte disse muligheder, kan du gøre det på flere måder. Du kan starte med at følge de forskellige skirejsebureauers respektive Facebook-sider og Twitter-profiler. Glem heller ikke det nye Google+, som boomer i disse dage. Bruger du meget tid på sociale medier, så er det ideelt for dig at modtage rejsebureauernes forskellige tilbud herigennem. Nogle gange bliver der også afholdt konkurrencer, hvor du kan have heldet med dig og vinde en gratis rejse; chancerne er selvfølgelig ikke de største, men det er værd at tage med. Oftest skal der blot et “like” til for at kunne deltage i en konkurrence. Følg også forskellige Facebook-grupper, hvor skirejse-interesserede poster rejsetilbud, de har fundet rundt omkring.

Rejsetilbud direkte på mail

Alle skirejsebureauer har et nyhedsbrev. Hvis du tilmelder dig disse, vil du løbende modtage gode rejsetilbud. Det er som regel ret nemt at afmelde et nyhedsbrev, hvis du skulle synes, at der kommer lidt for meget af det gode.

Prissammenligningstjenester

Der findes rigtig mange hjemmesider, der hjælper dig med at sammenligne priser på alskens rejser – dog er der ikke så mange inden for skirejse-segmentet. Her er der dog fx skisport.dk, som er en udmærket hjemmeside om alt, der har med ski og skirejser at gøre; de har en fin søgetjeneste, men bemærk, at du ikke finder skirejser fra alle bureauerne.

Book skirejsen i god tid og prut om prisen

Booker du i god, kan du være heldig at gøre en god besparelse. Her kan du dog også ringe ind og forsøge at prutte om prisen. Har du mulighed for at dukke op hos rejsebureauet på deres fysiske adresse – hvis de altså har en – så kan det muligvis være endnu nemmere at prutte om prisen.

Her kan du indledende forsøge at indhente tilbud fra flere forskellige skirejsebureauer, og bruge tilbudene til at forhandle dig til et eventuelt supertilbud.

Det skader ikke at prøve … det værste, der kan ske, er, at du får et nej.

Transport

Bus, Fly eller kør-selv i bil

Bus, fly eller kør-selv i bil?

Hvordan skal du rejse? Flere bureauer tilbyder busrejser – men ikke alle. Kør-selv (med bil) og flyrejser er dog også populære, og her skal du vurdere ud fra prisen. Det er klart, at det koster lidt ekstra at flyve, men så kan du også spare tid. Hvis du kører selv eller sammen med en masse andre i en bus, kan du udnytte det sociale aspekt. Man sidder tæt på hinanden – og i længere tid – og du kan måske lære nye mennesker at kende.

Busrejser er meget populære hos unge, der tager på “festrejser”. Her er en arrangeret bustur ideel, hvis du også agter at feste hele vejen til skibakkerne.

Det rette tøj og udstyr

Som udgangspunkt skal du regne med at have dine egne skiting med dig. Der er flere steder, hvor du kan leje eller låne ski og deslige, men det er i hvert fald vigtigt, at du har tøjet på plads. Her er det en rigtig god ide at ringe ind til det respektive rejsebureau for at høre, hvad der er tilgængeligt og hvad du selv skal sørge for.

Tag du på skiferie ofte, har du sikkert allerede styr på alt dette, men som nybegynder er det rart at være helt sikker.

Har du supplerende input til artiklen, er du mere end velkommen til at lægge en kommentar herunder.

Kategoriseret i: Rejser

Om forfatteren:

Hanne Clausen interesserer sig for alt til boligen. Hun elsker at indrette, designe og lave dybdegående research om alle mulige forskellige ting der kan forbedre hjemmet.

Kommentér artiklen