Sluk for elektronikken

I dagens digitale tid er der ind imellem brug for at lukke støjen ude. Larmen fra de evige beskeder og opkald på mobiltelefonen; fjernsynet der er altid er tændt; computeren der står klar, hvis vi lige skal bruge den; og iPad’en der ligger på sofabordet, hvis vi ikke orker at rejse os fra sofaen og gå ind på kontoret til, den tændte, computer. Ind imellem er det rart at lukke det alt sammen ude og bruge tid på de mennesker, vi omgiver os med. Men vi er efterhånden så vant til at være omgivet at teknologiens vidundere, at det kan være svært for selv de mest kreative af os at komme på, hvad vi så skal bruge tiden til. Som afhængig bruger af alle de ovennævnte elektroniske devices, kan det anbefales at tage en weekend ud af kalenderen, køre i sommerhus med den nærmeste familie eller en gruppe gode venner, og lade det ny moderne være ny moderne, og i stedet bruge dagene på god gammeldags hygge.

God gammeldags hygge

Selvfølgelig må vi medbringe vores mobiltelefoner på sådan en weekendtur. At undvære dem er efterhånden det samme som at mangle en arm. Men en regel om at telefonen ikke skal ligge lige ved hånden, men derimod inde i et andet værelse, er en god idé, der skaber langt større nærvær os imellem. De fleste sommerhuse har også fjernsyn, men hvad med at aftale, at vi må se 1 film om dagen. En god filmklassiker, som vi kan hygge til med kaffe og kage. Glem derimod alt om internet og WIFI og brug i stedet tiden på nogle af de ting, der førhen samlede familie og venner omkring spisebordet i timevis.

De klassiske puslespil

Der er altid blevet lagt puslespil. Mange af os er vokset om med puslespil hos vores bedsteforældre, som havde hele kælderen fyldt med store puslespil på flere tusinde brikker. Jeg selv lagde puslespil med alle mine bedsteforældre, da jeg var barn – særligt husker jeg de store naturlandskaber vi lagde på min mormors runde mahognibord. Hvorfor ikke bruge en eftermiddag i sommerhuset på at lægge et stort, flot puslespil. Når først vi går i gang, skal der nok komme kamp om at finde de rigtige kant-brikker, så puslespillets ramme kan blive dannet. Derefter er det blot et spørgsmål om, hvem der først får samlet himlen for oven eller koen på marken. Husk dog på at puslespil med alt for mange tusinde brikker er en tidsluger, og kan nemt tage et par dage at få gjort færdigt. Er der børn med så sørg for at have nogle nemme pulsespil til dem. Jeg har selv 2 og den ældste elsker at lægge puslespil især med Bamse eller Peter Plys. Mangler du et godt puslespil kan jeg anbefale denne hjemmeside, de har et godt udvalg til både voksne og børn til rimlige priser.

Spil et spil

Om noget så er brætspillet et bevis på, at gammeldags underholdning også har sin berettigelse i nutidens digitale verden. Vi elsker at spille brætspil og der bliver hele tiden udviklet nye af slagsen. 90’er klassikeren i form af Trivial Pursuit har fået konkurrence fra det nyere Bezzerwizzer, som vi spiller i stor stil, når vi sammen med venner skal hygge over et glas rødvin. Brætspil der handler om, hvor godt vi kender hinanden, er vi også store fans af, og spillene med titlen EGO er en favorit blandt vores venner. Men klassikeren over dem alle er og bliver Tegn og Gæt, som kan gøre en aften i sommerhuset til en sjov og hyggelig en af slagsen. Og glem heller aldrig LUDO, backgammon eller Matador! Konkurrence genet i os fejler ingenting, og derfor er brætspil altid gode at have med på en weekendtur, hvor al unødig elektronik er skåret fra. Når vi bruger en aften på spil, lærer vi hinanden at kende på en helt anden måde, end hvis vi havde tilbragt aftenen med telefonen klistret op foran øjnene. Du finder alle spillene på www.legeland-legetoj.dk.

Kategoriseret i: Elektronik

Om forfatteren:

Hanne Clausen interesserer sig for alt til boligen. Hun elsker at indrette, designe og lave dybdegående research om alle mulige forskellige ting der kan forbedre hjemmet.

Kommentér artiklen